Komplet guide til arkitekttegnet tilbygning til sommerhuset

March 7, 2023

Materialer til din tilbygning

Når du skal vælge materiale(r) til din kommende arkitekttegnede tilbygning til sommerhuset, er der en del at tage højde for. Det er vigtigt at vælge materialer, der er holdbare og egnet til det danske klima, samtidig med at de passer til den eksisterende bygning og det omkringliggende miljø. Nedenfor kommer vi lidt ind på nogle populære materialer og eksempler på vellykkede tilbygninger.

Træ er stadig et populært valg til sommerhusbyggeri, og det er derfor også et oplagt valg til tilbygninger. Træ tilfører en varm og naturlig følelse til boligen, som jo samtidig også en bæredygtig løsning. Det er her vigtigt at vælge træsorter, der er egnet til det lidt barske danske klima. Det kunne være såsom lærk og douglasgran. Valget af træsort og dens overfladebehandling påvirker selvfølgelig også tilbygningens udtryk. Cedartræ er populært på grund af dets naturlige resistens mod råd og skadedyr og det har en virkelig smukke tekstur, mens cypresstræ er kendt for at være mere holdbart.

En anden mulig løsning er mursten. Mursten er jo et klassisk materiale, der kan give en rustik og solid følelse til bygningen. Det er også en holdbar løsning, der kan tåle det danske klima ude ved kysterne.

Pas dog på, at murstenstilbygningen ikke får en karakter, der minder for meget om helårshus. Her er tricket at tilføre huset lethed. Dette kan gøres ved bl.a. at have store vinduesåbninger mod sol.

Ud over materialer er det også super-vigtigt at tage højde for æstetik og proportioner. Tilbygningen bør være i harmoni med den eksisterende bygning og passe ind i det omkringliggende miljø. Sørg for at tilbygningen ikke dominerer det eksisterende hus. Det er her vigtigt, at man kan se hierarkiet mellem sommerhus og ny tilbygning.

Et helt andet materiale, der er blevet mere populært til bygningsfacader og tilbygninger de senere år er cortenstål. Corten patinerer over tiden virkelig fint over tid og det giver et rustikt udseende, der passer godt ind i den danske natur. Cortenstål er samtidig ret så holdbart og kræver minimal vedligeholdelse. Det kan være en interessant og unik tilføjelse til en tilbygning og kan give en flot kontrast til det omgivende landskab. I mine øjne kan en tilbygning i cortenstål spille flot op til et arkitekttegnet hovedhus i rødt tegl, hvor de to røde materialer fint kan møde hinanden.

I sidste ende er valget af materialer til din tilbygning en personlig beslutning, der afhænger af individuelle præferencer, behov og stil. Det er vigtigt at tænke over holdbarhed, vedligeholdelse og æstetik, når du skal beslutte dig for materialerne til tilbygningen.

Tilbygning: Lovgivning

Byggeri af tilbygninger til sommerhuse i Danmark er underlagt en række regler og bestemmelser, som er fastsat af myndighederne for at sikre sikkerhed, bæredygtighed og æstetisk hensyn osv. Disse regler og bestemmelser er primært fastsat i bygningsreglementet (BR23), som er en samling af love, regler og standarder for byggeri i Danmark. Til at starte med er det vigtigt at bemærke, at byggeri af tilbygninger til sommerhuse er underlagt præcist de samme krav som almindelige helårsboliger.

Afstand til skel er en af de vigtigste bestemmelser, når det kommer til byggeri af tilbygninger til sommerhuse. Ifølge bygningsreglementet skal afstanden til skel være mindst 5 meter for bygninger med en højde på op til 8,5 meter. Kravene er fastsat for at sikre, at naboerne ikke bliver påvirket af byggeriet, og for at sikre, at din tilbygning ikke volder problemer for offentlige veje og stier.

Bebyggelsesprocenten angiver, hvor stor en del af grunden der må bygges på. For sommerhuse er bebyggelsesprocenten typisk lavere end for almindelige boliger, da sommerhuse ofte er placeret i naturskønne områder. Ifølge bygningsreglementet må bebyggelsesprocenten for sommerhuse ikke overstige 15%.

Dette betyder, at der kun må bygges på 15% af grunden, og at resten af grunden skal altså være ubebygget.

Højden på tilbygningen er også reguleret af bygningsreglementet og den må normalt ikke overstige 5 meter. Hvis tilbygningen er placeret tæt på et skel, kan der dog være yderligere krav til højden. Afstand til veje og stier er også vigtigt at tage hensyn til, når du planlægger din tilbygning og ifølge bygningsreglementet skal der være en afstand på mindst 5 meter mellem tilbygningen og vej eller sti.

Ud over disse krav er det en god idé at læse lokalplanen grundigt igennem, fordi der kan være yderligere bestemmelser om byggeri som kan påvirke din tilbygning såsom fx krav om specifikke farver eller materialer. Hvis din ønskede tilbygningen afviger en smule fra lokalplanens krav, kan du søge om dispensation fra kommunen. Det kan også være en god idé at søge rådgivning hos en arkitekt eller bygningskonstruktør, der kan hjælpe med at sikre, at tilbygningen lever op til alle de tekniske krav og lokalplanens krav til materialer og udseende. Alt i alt er det vigtigt at have styr på lovgivningen, så det kræver lidt planlægning og undersøgelse af både de tekniske krav og kommunens lokalplan.

Tilbygning: Økonomi

Det kan være en pebret proces at bygge en tilbygning, så det er vigtigt at have et realistisk budget på plads fra starten af. Prisen på en tilbygning afhænger af en del faktorer såsom størrelse, materialer, arbejdskraft, geografisk placering og kompleksiteten af det, der skal bygges.

Prisen pr. m2 for at lave en tilbygning til et sommerhus i Danmark varierer, men det kan generelt koste alt mellem 15.000-30.000 kr. pr. m2 afhængigt af materialerne, der anvendes og igen, kompleksiteten af byggeriet. Hvis du ønsker en mere præcis prisvurdering, kan du snakke med en entreprenør eller byggefirma, der kan give et mere præcist estimat på baggrund af enten et skitseforslag eller hovedprojekt.

For at blive lidt mere klare i spyttet, kan vi tage udgangspunkt i en tilbygning på 60 m2. Hvis man antager en pris på 20.000 kr. pr. m2, vil prisen for en sådan tilbygning være omkring 1,2 millioner kroner. Tag samtidig in mente, at dette er relativt lav sat. Så en tilbygning er en betydelig investering, og det er vigtigt at være opmærksom på, at der udover selve tilbygningen også vil være omkostninger til arkitektarbejde, ansøgningsgebyrer og håndværkere.

Ligeledes er der også omkostninger forbundet med at opretholde og vedligeholde tilbygningen på lang sigt. Det kan være en god idé at investere i materialer af høj kvalitet, som er mere holdbare og kræver mindre vedligeholdelse, selvom det måske koster mere på kort sigt. Du kan spare penge, bøvl og besvær på lang sigt ved at investere rigtigt fra starten.

Tilbygningens tidsplan

Når man beslutter sig for at bygge en tilbygning til sit sommerhus eller til dit helårshus, er det meget vigtigt at have realistiske forventninger til tidsplanen. Byggeri er en omfattende proces, der kræver en grundig planlægning og samarbejde mellem flere parter, herunder arkitekter, ingeniører, entreprenører og jeres kommune. Før man kan påbegynde byggeriet af en tilbygningen, skal man have en godkendt byggetilladelse. Det kræveren grundig beskrivelse og tegnigner af tilbygningen, som skal overholde de gældende krav i bygningsreglementet. Arkitektens står for at tegne din kommende tilbygning og det kan tage alt fra et par uger til flere måneder afhængigt af omfanget og kompleksiteten af projektet. Når tegningerne er færdige, skal de uploades og sendes til kommunen for godkendelse. Alt dette kan du som regel få arkitekten til at gøre. Kommunens sagsbehandlingstid varierer fra kommune til kommune, men typisk kan det tage mellem 2-8 uger.

Når du forhåbentligt har fået grønt lys på din byggetilladelse, kan du og håndværkerne gå igang med selve byggeriet af tilbygningen, som kan tage alt fra et par måneder til et år afhængigt af omfanget og kompleksiteten af projektet samt vejrforholdene. Det er selvfølgelig lettere og mere smidigt at bygge i sommerhalvåret.

Det er desværre ikke ualmindeligt, at der opstår forsinkelser i byggeriet. Forsinkelser kan komme af mange årsager. Fx uventede problemer under byggeriet, forsinkelser i leverancer af materialer eller forsinkelser i godkendelser fra kommunen. Det er derfor essentielt at have en god kommunikation / samarbejde med entreprenøren og håndværkerne, og være åben for at finde løsninger sammen, hvis der skulle opstå problemer af den ene eller anden art.

For at undgå forsinkelser kan det være en meget god ide at have sig en buffer i sin tidsplan. Man kan eksempelvis planlægge byggeriet, så det bliver færdigt inden sommeren starter, så man ikke behøver at stresse over eventuelle forsinkelser.

Skal vi hjælpe dig med din kommende tilbygning?

Held og lykke med din kommende tilbygning. Har du spørgsmål eller går du med at tanker om at få skitseret eller tegnet en tilbygning, så kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.

Bestil gratis møde med en arkitekt

Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.

Book nu