Vi tilbyder to faste pakker

Vi ønsker, at skabe den bedst mulige arkitektur til din kommende bolig og samtidig gøre processen så enkel som muligt. Derfor har vi samlet vores ydelser i to pakker.

Skitseforslag

fra

11.000 kr. inkl. moms

Pris varierer af projektets omfang

Møde med arkitekt
Behovsanalyse
Granskning af lokalplan
Optegning af eventuelt eksisterende hus
Udregning af bebyggelsesprocent
Situationsplan 1:500
Plantegninger 1:100
2 Snittegninger 1:100
4 Facacetegninger 1:100
3D Visualisering
Valg af materialer
Løbende kommentering og dialog

Book intromøde

Myndighedsprojekt

fra

13.000 kr. inkl. moms

Pris varierer af projektets omfang

Møde med arkitekt
Behovsanalyse
Granskning af lokalplan
Optegning af eventuelt eksisterende hus
Beskrivelse af projektet
Oplysning om brandklasse / tekniske bestemmelser
Udregning af bebyggelsesprocent
Overholdelse af byggeretten
Oplysning om konstruktionsklasse
Oplysning om brandklasse
Situationsplan 1:500
Plantegninger 1:100
4 Facacetegninger 1:100
Kontakt og kommunikation med kommune
Løbende kommentering og dialog
Indhentning af byggetilladelse

Book intromøde

Hvad er et skitseforslag?

Skitseforslaget giver dig det første overblik over dit kommende byggeprojekt og anvendes udelukkende for at du kan få visualiseret dine idéer og tanker oversat til tegninger.
I samarbejde med os bearbejdes dine overordnede visioner og bygningen begynder stille og roligt at tage form på papir. Man kan hurtigt miste overblikket over byggeriets faser, men helt overordnet kan man inddele arkitektprocessen i fire faser, hvor skitseforslaget er første step på vejen og anvendes udelukkende for at du kan se dit projekt i tegning og model. På baggrund at skitseforslaget kan du vurdere, om projektet skal videreudvikles til næste stadie, hvor bygbare tegninger bliver produceret.

Hvad kan du bruge et skitseforslag til?

Et skitseforslag er som navnet antyder et designmæssigt forslag til hvordan din kommende bygning kan tage sig ud. Man kan derfor ikke bygge ud fra disse tegninger eller søge om byggetilladelse.  Et skitseprojekt kan derimod bruges til at få en foreløbig godkendelse fra kommunen ved at Teknisk Forvaltning indledningsvis kan vurdere projektet, så du tidligt i processen kan få en idé om, hvorvidt der kan opstå forhindringer i projektet. Endeligt kan du tage dit skitseforslag med til banken, når du skal søge om finansiering. Samtidig kan du også bruge skitseforslaget til at indhente tilbud fra håndværkere.

Hvordan er processen?

Skitseforslaget er et af de første tiltag på vejen mod realiseringen af dit kommende byggeprojekt. Når du har gjort dig de første tanker om, hvordan du ønsker, at boligen skal se ud, er det nu tidspunktet, hvor du kan involvere en arkitekt i projektet.
Et skitseprojekt bliver udarbejdet på baggrund af et indledende møde, som både kan foregå fysisk eller online alt afhængigt af hvad der passer dig bedst. Her kan du fremlægge dine ønsker og idéer.

Det indledende møde er vores mulighed for at spore os ind på alle dine ønsker, krav og muligheder. Kort sagt er god kommunikation og forståelse mellem bygherre og arkitekt altafgørende for at vellykket resultat.

Nogle arkitekter arbejder ud fra den præmis, at fremstille op til tre færdige skitseforslag på baggrund af ét møde. Vi tror derimod, at vejen til et succesfuldt skitseforslag kommer ved god dialog og sparring gennem projektet, således at du ender med ét værdifuldt projekt, der sidder lige i skabet. Under designprocessen vil du derfor modtage både 2D/3D-tegninger, således at du kan følge og påvirke projektets fremdrift. Vi arbejder med tre tilpasninsrunder, hvor du kan kommentare på processen.
Vi tager samtidig gerne et opkald eller to for meget, så vi sikrer os at vores løsning passer til dine ønsker.

Hvad er et myndighedsprojekt?

Et myndighedsprojekt anvendes til at søge kommunen om byggetilladelse. Du har muligvis fået lavet et skitseforslag, men har nu brug for at få detaljeret de eksisterende tegninger således at de lever op til kommunen krav. Alternativt vil du måske bygge selv og ved præcis, hvordan tingene skal gøres, men mangler en arkitekt til at hjælpe med at få grønt lys fra kommunen.

Hvad kan du bruge et myndighedsprojekt til?

Det er vigtigt at pointere, at et myndighedsprojekt ikke er bygbare arbejdstegninger til håndværkere (hovedprojekt), men anvendes udelukkende til at kommunikere med kommunen med henblik på at opnå byggetilladelse.

Vi søger for hurtig sagsbehandling

Som hovedregel kan man sige, at jo mere detaljeret et myndighedsprojekt er, desto hurtigere behandlingstid kan du forvente. Derfor er det vigtigt, at byggeansøgningen i første forsøg besvarer alle kommunens spørgsmål således, at du både sparer tid og penge ved at have så kort behandlingstid som muligt.

Bestil gratis møde med en arkitekt

Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi tilbyder et gratis møde, hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.

Book nu