Gasbetonblokke som facadebeklædning: et billigt og effektivt valg?

Gasbetonblokke var en populær facadebeklædning i 1950'erne, 60'erne og 70'erne, hvor materialet blev betragtet som en moderne trend. Gasbetonblokkene var meget fleksible at arbejde med, hvilket jo gjorde dem populære blandt arkitekter og selvbyggere, der brugte dem til at bygge parcel- og sommerhuse med ydervægge uden hulrum. Vi taler altså her om en tid, hvor man byggede parcelhuse uden hulrumsisolering. De gamle, oprindelige gasbetonblokke, man brugte som ydervægge, var 23 cm tykke og fungerede som hele husets ydervæg. Derfor var det vigtigt, at blokkene havde god isoleringsevne. De kendte lyse gasbetonblokke med zigzagstriber blev produceret fra 1953 til 1977 i forskellige tykkelser, fra 5 cm til 27 cm.

Efter 1977 stoppede man brugen af massive gasbetonblokke til facader på grund af nye isoleringskrav i bygningsreglementet. I stedet blev gasbetonblokke brugt til formuren og bagmuren i huse med isoleret hulmur. Formuren blev som regel pudset, hvilket gjorde det svært at se, om væggen var lavet af mursten, lecabetonblokke eller gasbetonblokke.

I dag produceres gasbetonblokke med en hel ydervægs tykkelse på mellem 40 og 50 cm og med en overfladebeskyttelse af puds. De nye blokke er mere porøse og vejer omkring det halve pr. kubikmeter materiale sammenlignet med de gamle blokke. De isolerer også langt bedre, hvilket gør dem mere populære blandt selvbyggere, der stadig anser gasbeton som et relativt billigt materiale.

Mens de originale gasbetonblokke var effektive nok til deres tid, opfattes en væg af gasbeton fra 1960'erne i dag som kold. Den nye og tykkere udgave af blokken isolerer ganske godt og er derfor noget mere tidssvarende materialet taget i betragtning.

Facademateriale: Hvorfor bruge gasbeton?

Gasbeton er et ret unikt facademateriale, som kan leveres som én blok, der kan være op til 50 cm tyk, svarende til hele tykkelsen af husets ydervæg. Det adskiller sig fra andre ydervægsmaterialer ved, at det isolerer tilstrækkeligt i sig selv til at kunne fungere som en isolerende og tæt ydervæg uden behov for en facadebeklædning, et isoleringslag og en indervæg. Dette gør selvfølgelig gasbeton til et billigt og nemt materiale, som ikke kræver isolering og opmuring af en formur og en indervæg, hvilket normalt er nødvendigt med andre ydervægskonstruktioner.

Så ved at bygge et hus med gasbetonblokke, der er limet sammen, skabes en tæt og isoleret facade, som stadig kan ånde. Dette betyder, at der heller ikke er behov for en dampspærre, som man ville have brug for, hvis facaden var lavet af træ eller fibercementplader.

‍

Der er tre situationer, hvor det er relevant at overveje at vælge gasbetonblokke som facade:

1. Byggeri af nyt hus. Hvis du skal bygge et nyt hus kan du overveje gasbetonblokke som en god og billig løsning som ydervægge, hvis budgettet er stramt.
2. Tilbygning til eksisterende hus. Hvis du skal bygge en tilbygning til et hus, der allerede er opført med gasbetonblokke, er det ikke længere muligt at få fat i de oprindelige blokke, og det vil heller ikke overholde bygningsreglementet at bygge en tilbygning med facaden af de oprindelige blokke på grund af deres dårlige isoleringsevne. I stedet kan du måske overveje at efterisolere facaden udefra på det eksisterende hus med nye gasbetonblokke og derefter beklæde efterisoleringen med samme facadematerialer som tilbygningen for at få en sammenhængende, ensartet facade på hele huset.
3. Ændring af eksisterende hus. Hvis man ønsker at ændre placeringen af vinduer eller døre i et eksisterende hus, er det nødvendigt at lukke de gamle vindues- eller dørhuller til. Dette kan gøres ved at lede efter gamle gasbetonblokke i genbrug, hvis de stadig står uden overfladebehandling eller er kalkede, så fugerne er synlige. Alternativt kan du bruge nyere produkter af gasbeton til at lukke hullerne og derefter pudse hele facaden for at skabe en ensartet overflade.

Bæredygtigt gasbeton?

Når vi vælger byggematerialer til vores byggeprojekter overvejer vi ofte ting såsom æstetik og funktion og selve prisen. Men i dag er der også et øget fokus på bæredygtige byggematerialer. Det skyldes, at vores bygninger er ansvarlige for 30 procent af vores samlede CO2-udledning, både dem vi allerede har og dem, vi bygger. Derfor er det afgørende, at vi er bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om det er til renovering eller nybyg.

Det er vigtigt at huske på, at forskellige materialer har forskellig klimabelastning. Et eksempel på dette er gasbetonblokke, som har en relativt høj CO2-udledning. Den primære årsag til dette er selvfølgelig selve den energikrævende produktion, men også den cement, der tilsættes gasbetonen. Derfor er gasbeton desværre ikke lige så bæredygtigt i forhold til fx et hus eller tilbygning bygget med træ som den bærende konstruktion.

Hvis du vil vælge mere bæredygtige alternativer, kan du overveje at bruge hampebeton i dit byggeprojekt. Dette er et biobaseret byggemateriale, som kan bidrage til at reducere klimabelastningen. Dog skal det lige siges, at hampebeton eller hempcrete, som det også kaldes, ikke er et bærende byggemateriale, men derimod et rigtigt fint isoleringsmateriale og alternativ til fx rockwool-isolering. På den anden side kan man argumentere for at gasbeton med armering er mindre CO2-udledende end et normalt træhus.

Ved at tænke over materialernes klimabelastning og vælge mere bæredygtige alternativer, kan vi gøre vores bygninger mere miljøvenlige og bidrage til at reducere vores CO2-udledning.

Fordele og ulemper ved at bygge i gasbeton?

Gasbetonblokke har flere fordele som et byggemateriale til facader. I forhold til dens lette vægt har beton en virkelig god bæreevne. Desuden kan materialet genbruges, og det er relativt nemt at save i og arbejde med, så man kan bygge sit hus op i "byggeklodser" og lime det sammen som man vil. En moderne udgave af gasbetonblokke, der limes sammen, har næsten ingen kuldebroer og er nem at bearbejde med almindeligt håndværktøj. Gasbeton er fremstillet af naturmaterialer, såsom sand, vand, kalk og cement, og er derfor ikke tilbøjelig til råd. Derudover kan de nye typer blokke isolere så godt, at der kan bygges lavenergihuse af dem, og materialet tåler frost og er let at flytte rundt på. Gasbeton er også diffusionsåbent, hvilket betyder, at fugt kan vandre igennem det uden at tage skade, og blokkene er lokale lagervarer med en kort leveringstid. Endelig kan materialet ikke brænde.

Der er også ulemper ved at bruge gasbetonblokke. For det første isolerer de gamle blokke ikke så godt og vil i mange tilfælde virke kolde. Som vi var inde på tidligere så har produktionen af gasbetonblokke en høj CO2-udledning i forhold til andre byggematerialer. Det er også vigtigt, at der under husets opførelse holdes grundigt øje med, at de forankringer, der er nævnt på tegninger og i beskrivelser, udføres korrekt. Ældre gasbetonvægge kan have en bredde på 11 cm og isolerer dermed ikke synderligt godt, hvilket kan føre til skimmelvækst på indersiden. Desuden isolerer mørtelfugerne i gamle gasbetonblokke ikke så godt og revner kan blive synlige på pudsede gasbetonvægge, hvor man så får et ”mønster” i pudsen. Gasbeton er også meget porøst og kan absorbere vand, så en ubehandlet gasbetonvæg, som bliver udsat for meget vand, fx ved et rørbrud, kan blive så porøs, at man kan pille den fra hinanden med hænderne.

Hvad koster det at bygge med gasbeton?

At bygge en facade eller ydermur med gasbetonblokke er en billigere løsning end at opføre en dobbeltmuret væg af mursten med en isoleret hulmur. Dette skyldes både det billigere materiale og det faktum, at arbejdet kan udføres på én gang, hvorimod en dobbeltmuret facade kræver to arbejdsgange.

Prisen for at bygge en facade med gasbetonblokke inklusiv udvendig pudsning ligger på cirka 4.000 kr. pr. kvadratmeter. Men til gengæld får du en færdig ydervæg, hvor indersiden blot skal spartles, inden den kan males eller tapetseres.

VI ønsker dig al held og lykke med din nye facade, tilbygning eller komplette hus. Ønsker du råd eller arkitektvejledning, tilbyder vi en gratis samtale, hvor vi kan hjælpe jer igang med byggeprojektet.