Foto: Archdaily
I 1990 byggede den tyske bygningsfysiker Wolfgang Feist sit livs største projekt. Nærmere bestemt et energirigtigt rækkehus, som han kaldte et passivhus. Siden har godt 40.000 passivhuse globalt set dagens lys. Et passivhus er designet til at forbruge op til 90 % mindre varme og energi end konventionelle boliger. Det er født ud fra en tysk tilgang udviklet af PassivHaus Institute i Darmstadt og kan kun certificeres gennem en streng kvalitetssikringsproces, hvis man går efter officielt at kalde sit hus et passivhus. Bygningsreglementet er i løbet af de seneste 10 år blevet strammet betydeligt hvad angår bæredygtighed og energikrav. Det nuværende bygningsreglement i skrivende stund, BR18, foreskriver at huse og boliger skal have et energibehov på mindre end 30,0 kWh/m² pr. år. Ved et passivhus er vi nede på det halve: 15,0 kWh/m² pr. år.
• Lavere forbrugsomkostninger
• Potentielle rabatter og skattefradrag
• Forbedret indendørs luftkvalitet
• Mere holdbare boliger
• Fred og ro grundet isolering
• "value for money" over tid
Opvarmningen til passivhuse er en meget vigtig del for passivhuse. Netop derfor bør alle store vinduespartier placeres i sydvendt position. Det skyldes, at solen skinner absolut mest fra sydvest. Andre vinkler og kroge får selvfølgelig også vinduer, dog ofte lidt mindre. En potentiel ulempe er, at rum, der er blevet opvarmet godt, for eksempel på en varm sommerdag, er noget svære at temperere og holde kølige. Det skyldes, at passivhusene er isoleret så aggressivt, at varmen gerne bliver i boligen et godt stykke tid. En mulig løsning til problemet kan være, at afskærme specifikke rum med fx varmeabsorberende gardiner, persienner og/eller specialfremstillet solfilm.
Hvad sker der med indetemperaturen, hvis man ikke er hjemme i lang tid? Da de mest avancerede passivhuse ikke har nogle radiatorer, er det et rigtig godt spørgsmål. Sandheden er, at temperaturen skulle falde med omkring 6 grader, hvis huset står tomt i omkring to uger. Men når du først er tilbage, opvarmes huset hurtigt igen. Og da man kan tilpasse ventilationen, så varmetabet forbliver minimalt, skal dette problem ikke ses som særlig svært at få styr på.
...passivhusene er isoleret så aggressivt, at varmen gerne bliver i boligen et godt stykke tid.
Problemet med overophedning og medvirkende mangel til et godt indeklima kan være en af grundene til at passivhuse aldrig rigtigt har slået igennem i Danmark. Passivhusene gjorde sit sene indtog i Danmark i slutningen af 00'erne, hvor byggereglementet på daværende tidspunkt var noget mere lempeligt ift. klima og bæredygtighed. Passivhusene var et kærkomment bidrag til at sætte skub i udviklingen af klimabevidste byggerier i Danmark og i 2008 begyndte Erhvervs- og Byggestyrelsen at udvide det daværende bygningsreglement med en ny lavenergiklasse, som hentede inspiratin fra passivhusene. Der blev op gennem 00’erne udviklet forskellige rapporter af passivhuse i Danmark, som påviste at indeklimaet var en stor udfordring. Selve husene krævede en regulære adfærdsændringer af beboere, som i flere tilfælde var svære at efterleve. Et af problemerne var, at det kunne være teknisk svært rent lavpraktisk, at styre den tekniske ventilation til det rigtige leje.
Passivhusene var et kærkomment bidrag til at sætte skub i udviklingen af klimabevidste byggerier i Danmark og i 2008 begyndte Erhvervs- og Byggestyrelsen at udvide det daværende bygningsreglement med en ny lavenergiklasse, som hentede inspiratin fra passivhusene.
Passivhusene er lidt dyrere end normale boliger, da isolering, varmeanlæg og andet spiller ind, når det kommer til den endelige pris. Helt konkret skal du forvente en meromkostning på omkring 10 procent. Den samme omkostning skal dog sættes op mod den langvarige besparelse, da energigevinsten er stor.
Isolering af høj kvalitet. Regel nummer et, når det kommer til passivhuse, er at få iført huset en tyk frakke. Det betyder at designe en bolig, der er effektiv og usædvanligt godt isoleret. Nogle arkitekter vil vælge, at bygge hele huset af isoleringsmaterialer (såsom træfiber og Porotherm-blokke) i et forsøg på at minimere behovet for ekstern energiforsyning. Det er også vigtigt at huske, at det ikke handler om, hvor meget isolering du anvender i boligen, men den måde, du bruger den på. Det er selvfølgelig effektivt, når huset pakkes uafbrudt rundt om hele bygningen, men mere præcist kræves der mindre isolering mod jorden, som er kold og mere isolering ved taget, hvor al varmen samler sig. Uanset hvad du vælger, er det ultimative mål at integrere isolering, der minimerer varmetilvæksten i de varmere måneder og stopper varmetabet om vinteren. For at overholde passivhus-standarden skal tykkelsen på isoleringen være 275 mm, hvor det gældende minimum i bygningsreglement pt. i 2022 er 150 mm.
Vinduer. At anvende vinduer, der er tætte og moderne har stor betydning. Vinduer, der ikke holder tæt, bidrager til koldt træk (kold luft, der bevæger sig indad og sænker indetemperaturen), hvilket ikke et stort hit i passivhussammenhæng. Den bedste løsning er, at anvende vinduer med 3 lag glas, som bidrager til en bedre energibalance. Alle vinduesrammer skal være fagmæssigt isolerede og forsynet med termoruder for at komme varmetab til livs. De fleste passivhuse vil typisk have trelagsruder på grund af deres store rolle i den samlede minimering af kuldebroer.
Du kan også gøre brug af "Very Low-E"-ruder til at kontrollere niveauet af den nødvendige varmeforøgelse. Fx kan vinduer med høj solvarmeforstærkning bruges på de sider af huset, hvor der er brug for vintersol, mens vinduer med lav solvarmeforstærkning placeret i de områder, hvor sommersolen kan gøre mest "skade".
Lufttæt konstruktion. Det betyder, at der ikke kommer træk ind, og heller ingen lækager den anden vej. En lufttæt bygning vil begrænse varmeudslippet og skære ned på de efterfølgende energiomkostninger, lokalisere eventuelle kondensproblemer og give den bedst mulige komfort i boligen. I bund og grund betyder det, at hver samling skal være perfekt forseglet, og at der ikke skal være noget mellemrum i boligens ydre lag.
Kuldebroer. Helt at fjerne kuldebroer er afgørende, hvis du vil bygge et passivhus. Kuldebroer opstår, når der er en direkte forbindelse mellem indersiden og ydersiden af boligen, som resulterer i, at boligens dele er mere termisk ledende, hvilket får varme til at undslippe lettere. Kuldebroer kan samtidig føre til et varmetab på op til 30 procent. I bund og grund gør kuldebroer det langt sværere at isolere dit hjem, hvilket vil medføre, at du står over for højere energiregninger, en dårligere energivurdering og en bolig, der desværre ikke er så bæredygtig eller effektiv, som den kunne være. Kuldebroerne bør derfor være så få i antal som muligt, da husets energiforbrug kan blive kraftigt påvirket.
Kontakt os gerne, hvis du mangler hjælp eller vejledning til dit kommende byggeprojekt. Vi vejleder gerne om alle former for træbyggeri og besvarer gerne dine spørgsmål.
Held og lykke med dit kommende projekt.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)