En snittegning er en af de mest grundlæggende og forklarende tegninger, når man skal tegne en arkitekttegnet bolig eller tilbygning. Den er med til at beskrive en bygnings rumlige struktur og giver et unikt indblik i, hvordan bygningen er sat sammen. I denne lille artikel vil vi guide dig igennem, hvad en snittegning er, hvordan du læser den, og hvordan den er anderledes end andre arkitekttegninger. Vi vil også se på, hvordan en arkitekt tegner en snittegning, og hvordan du kan bruge denne viden til bedre at forstå arkitektens tegninger. En snittegning er kort fortalt en visualisering, som ved hjælp af et snit lodret igennem bygningen fremviser højder og rumlige relationer. Ved at studere en snittegning, kan man få et indblik i husets indre logik og konstruktioner såsom tykkelsen på vægge og gulve, antallet af etager, højden i de forskellige rum og tagkonstruktionen.
Snittegningen fungerer derfor som en rumlig illustration, der giver et visuelt overblik over husets form og dimensioner - "set fra siden".
Snittegningen kan også være afgørende, når det kommer til at vurdere, om huset overholder højdegrænseplanen eller de forskellige regler for højder i lokalplanen. Under design- og byggeprocessen spiller snittegningen en betydelig rolle, da den fungerer som et væsentligt element i arkitektens forståelse af husets struktur og formål.
For at læse en snittegning korrekt skal du forstå de grundlæggende principper for tegningen. Snittegninger tegnes med forskellige linjetykkelser. Den tykkeste linje på arkitekttegningen er den, der repræsenterer selve snittet. Nogen gange vil arkitekten tegne snittet som en kontur med en tyk sort streg og andre gange vil vedkommende farvelægge hele snitfladen sort således at hele etagedæk, vægge osv. fremstår sorte. Dernæst vil stregerne på arkitekttegninger blive svagere og svagere jo længere øje bevæger sig væk fra beskueren. Bagvedliggende bygninger vil fx tegnes med en meget tynd grå streg for at markere, at de ligger bagerst i tegningen. På en snittegning vil du se, at bygningen er opdelt i eventuelle forskellige etager eller niveauer, og hver etage vil have sin egen snitflade. Etagerne er normalt markeret med numre, der angiver etagens højde. Det er vigtigt at bemærke, at etagenumrene ikke er den faktiske højde på etagen, men blot nummeret på den pågældende etage. Nogen gange vil arkitekten notere den pågældne højde over vandoverfladen ved hver etage.
Derudover vil du se forskellige symboler på snittegningen, der repræsenterer forskellige materialer og konstruktionsteknikker. Disse symboler kan variere afhængigt af den specifikke snittegning. Hvis vi fx taler om en snittegningen til konstruktion, vil tegningen indeholde forskellige "hatches" eller skraveringer, som indikerer væggene og gulvenes materialer. Hvis du er i tvivl om, hvilket bygningsmaterialer, der er knyttede til specifikke mønstre,, så er en google-søgning et godt sted at starte. Disse mønstre læses ens i hele verden, så kig gerne på tegninger fra din yndlingsbygning fra udlandet.
Snittegningen er en af de mest grundlæggende arkitekttegninger, men den er samtidig lidt anderledes end andre arkitektegninger såsom planer og opstalter / facadetegninger.
En snittegning er også mere "kompleks" end andre arkitekttegninger, fordi den viser mange forskellige lag af bygningen og eventuelle andre bygninger i baggrunden. Du vil se forskellige materialer, installationer og konstruktionsteknikker på en snittegning, som du ofte ikke vil se på en plan eller en facadetegning. Derfor er der også mange, der bøvler med at læse tegningen, da de ved første øjekast kan virke en smule forvirrende. Men sørg igen for at have fokus på tegningens stregtykkelser, hvilket gerne skulle gøre tegningen lettere at forstå.
En snittegning er afgørende for at forstå en bygnings rumlighed. Ved at se på en snittegning kan du se, hvordan bygningen er konstrueret, og hvordan de forskellige rum i bygningen er forbundet. Snittegningen kan også give dig en ide om bygningens størrelse og proportioner, og hvordan den passer ind i sit miljø. Når en arkitekt udarbejder en snittegning, er det typisk med henblik på at vurdere den rumlige kvalitet af det kommende byggeri. Eksempelvis kan arkitekten anvende snittegningen til at vurdere, hvor meget dagslys der vil trænge ind i de forskellige rum i huset. Dette er muligt, fordi snittegningen indeholder information om vinduesplacering, rummets mål og størrelse samt loftshøjde, som arkitekten kan sammenholde og vurdere ud fra.
Derudover vil arkitekten også bruge snittegningen til at vurdere den generelle oplevelse af rummene i huset. Hvordan er "flowet" rundt i huset og mellem de forskellige etager? For arkitekten er det ikke blot vigtigt at skabe et hjem, der er designmæssigt og æstetisk smukt, men lige så meget et hjem, der er praktisk og funktionelt for dig som kommende beboer. Her vil arkitekten eksempelvis se på detaljer som loftshøjde i fællesrum som køkken og stue, som ofte fungerer som samlingspunkt for familien. Alt i alt spiller snittegningen en vigtig rolle i arkitektens vurdering af husets rumlige oplevelse og kvalitet. Men det er ikke selvfølgelig kun arkitekten, der har gavn af snittegningen. Man kan samtidig sige, at snittegningen ikke kan stå alene. Oftest bruger man snittegning og plantegning i sammenhæng til at forstå den komplette rumlighed i huset. Snittegningen er også nødvendig for den overordnede byggeproces, hvor den anvendes til at indhente tilladelse til at bygge.
Der mange ting, som du skal have styr på, når du skal have tegnet dit kommende hus. Vi hjælper dig gerne igang, så kontakt os gerne for en uforpligtende samtale, hvis du har brug for en arkitekt til at skabe overblik og få projekter godt igang.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)