Guide til plantegninger

November 19, 2022

Plantegningen er en gengivelse af boligens rumfordeling

Vi starter altid med plantegningen. En plantegning, hvad enten den er tegnet i hånden eller på computer, er en teknisk tegning, der visuelt kommunikerer designet af boligens layout. Arkitekter arbejder oftest mest med plantegningen mens de udvikler de første udkast til et arkitektonisk forslag. Det er i plantegningen, hvor man begynder at fordele rum og funktioner.

Plantegninger viser bygningens interne layout. Plantegningslayouts kommer også i en lang række forskellige typer afhængigt af, hvad de skal bruges til. Fx er nogle plantegninger lavet til at indeholde specifikke designelementer som el- eller VVS-systemer. De mest almindelige plantegninger for boligbyggerier er dog tegninger, der viser detaljerede mål mellem vægge, døre og vinduer. De fleste vil også vise arealberegninger for hvert rum. Specielt i forbindelse med myndighedsprojektet, som bruges til at ansøge om byggetilladelse ved kommunen er der særlige krav til hvad en plantegning skal indeholde såsom mål, afstand til skel mm.

I den første fase af projektet kaldet skitseforslag kan plantegningen både tegnes i hånden eller på computer. Her er de helt specifikke mål ikke i højsædet, men det handler nærmere om at kommunikere rumlige forløb i boligen og overordnet sammenhæng mellem de forskellige rum.

Eksempel på en plantegning til et fritidshus.

En plantegning viser, hvordan man bevæger sig rundt i huset

En plantegning er tegnet fra et vandret plan, der ser ned fra oven. Det er, som om du skærer gennem et rum vandret i hoftehøjde og står over og kigger ned. Planer er en almindelig grafisk repræsentation af boligens arkitektur og samtidig den "vigtigste" tegning til at kommunikere det rumlige forløb. Med undtagelse af planperspektiver er plantegninger ortografiske projektioner. Det betyder, at de ikke er tegnet i perspektiv.

At udarbejde en god plantegning er et af de første skridt i at designe en god bolig. En situationsplan eller undersøgelse af grunden kan laves først, så der er tilstrækkelig viden om stedet før man tage hul på plantegningen. Når grunden er besigtiget, kan plan(erne) udarbejdes ud fra den disponible plads. Hvor ligger skel? Hvor kommer dagslyset fra? Hvilken retning kommer vinden fra?

En plantegning viser, hvordan man bevæger sig rundt i huset. I ovenstående eksempel er plantegningen nyttig til at hurtigt at vise, at stuen og køkken alrummet udgør husets vigtigste rum. Dernæst fortæller tegningen her, at stuen og køkken alrummet "deler" huset i to dele, hvor hver sin del inkluderer soveværelse(r) og bad. Plantegningen er derfor på den måde et godt visuelt redskab til at kommunikere boligens interne koncept og layout.

Plantegningen er derfor på den måde et godt visuelt redskab til at kommunikere boligens interne koncept og layout.

En plantegning er ligeledes god til at visualisere boligen, når den er møbleret med kundens eksisterende møbler. Udover at kommunikere rummets konkrete størrelser via møblering, har vi ligeledes nemmere ved at visualisere, hvorvidt det tegnede forslag falder i vores smag, når tegningen indeholder elementer af vores nuværende dagligdag.

Plantegningen er så at sige den første tegning, vi anvender til at kommunikere idéer og tanker omkring din nye bolig. Det er derfor en god idé, at stifte bekendskab med de forskellige arkitektoniske tegninger, når man vælger at starte sit projekt. Ligeledes kan man med fordel sætte sig ind i de resterende tegninger, som vedrører et boligprojekt såsom lokalplanstegninger, situationsplaner, snittegninger og facadetegninger. Vi håber, I kommer godt fra start med jeres kommende boligprojekt!

Behøver du en arkitekt til at få lavet tegninger?

Kontakt os gerne, hvis du mangler hjælp eller vejledning til dit kommende byggeprojekt. Vi vejleder gerne om alle former for boligprojekter og besvarer gerne dine spørgsmål.

Held og lykke med dit kommende projekt.

Bestil gratis møde med en arkitekt

Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.

Book nu