Foto: Arkitektforeningen.dk
Dansk arkitektur er præget af en enkelhed og overskuelighed, der viser sig i de enkle landsbykirker fra middelalderen med hvidvaskede murstensvægge og røde tagsten, der kan ses overalt i det danske landskab. Der er en form for rød tråd i dansk arkitekturhistorie, der strækker sig over en lang periode og som kommer til udtryk ved den danske gård og måden den er bygget på - både mht. konstuktion og form, som kan spores ind i moderne dansk arkitektur. Dansk arkitektur og bedre byggeskik trækker tråde helt tilbage til vikingetiden, hvor vikingernes første huse, de såkaldte langhuse, var så at sige simple trækonstuktioner á la skibene - blot vendt på hovedet. Disse huse var simple, rektangulære bygninger - oftest i ét eller få store rum.
Både middelalderens og den danske renæssancearkitektur kombinerer internationale strømninger, særligt fra Holland, med den simplicitet, som kendetegner vikingernes gamle huse. Dansk renæssancearkitektur, som specielt Christian den 4. var med til at introducere, var ulig den internationale arkitektur man så i Sydeuropa, som man anså som værende udansk og en kende for pyntet. Derfor lod man sige inspirere af den hollanske renæssance, som på flere punkter flugtede bedre med lavmålte, danske standarder. Hvor den italienske arkitektur var kendetegnet ved brugen af søjler, symmetri og harmoni var den danske renæssancearkitektur mere en forlængelse af middelalderens bygninger med fx svungne gavle og små ændringer og iterationer i modsætning til den mere skelsættende renæssance, man oplevede i Italien.
En kombination af højkonjunktur og det faktum, at adelen kom til magten efter reformationen spillede ind på udviklingen af dansk arkitektur. En stribe herregårde blev bygget til de danske herremænd. Arkitektonisk byggede man videre på renæssancens traditioner med bl.a. en understregning af det vandrette ved at have tydelige gesimsbånd, som et grundlæggende arkitektonisk motiv. Dansk arkitektur gennem tiden har altid haft et bastant og monumentalt udtryk. Nærmest som "klumper". Disse gårde var ingen undtagelse, som til dels var sparsomt udsmykkede, men de var samtidig også robuste, da adelen på denne tid oplevede en del modstand fra bønderne. Med andre ord var funktionalitet og modstandsdygtighed i højsædet.
I starten af 1900-tallet gik en gruppe arkitekter sammen med det formål at reintroducere en mere dansk form for arkitektur, som man mente var blevet forplumret af et virvar af internationale strømninger. På dette tidspunkt var historicismen i højsædet, hvilket gav sig udtryk i en arkitektur med sammenstillede elementer fra forskellige perioder af arkitekturhistorien.
Man skrev derfor et manifest, som skulle have enkeltheden, ærligheden og det praktiske som bærende elementer:
”… at skabe en almindelig interesse for vor bygningskultur. De nye huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette maal kræves, at haandværkere, arkitekter og bygherrer arbejder sammen, saa de nye hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere."
Kilde: Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1926.
Idealet lød derfor på, at bygge efter materialernes præmisser og have fokus på det gode håndværk. Man søgte en bringe ærligheden tilbage i dansk arkitektur således, at der var klarhed omkring boligens indretning og facadeelementer. Boligerne skulle opbygget med klare proportioner, uden unødig ornamentering og dekoration og man udviklede en forening, der udøvede "arkitekthjælp" til folket ved bl.a. at give tegneundervisning. Samtidig udgav man bøger, lavede typehuse og arrangerede workshops, hvor tidens håndværkere kunne lære sig om proportioner og god byggeskik. Ligeledes havde Bedre Byggeskik indvirken på håndværksskolerne, hvor man begyndte at undervise efter de nedfældede forskrifter og alle håndværkere kunne tage et kursus i "nutidig" arkitekturforståelse. Man fokuserede specielt på mindre bygninger såsom gårde, skoler og boliger, som specielt i provinsen blev udviklet, da holdningen var, at det specielt var i oplandet at de danske bygningstraditioner skulle holdes i hævd.
Samtidig udgav man bøger, lavede typehuse og arrangerede workshops, hvor tidens håndværkere kunne lære sig om proportioner og god byggeskik.
De danske håndværkere fik grundet undervisningen og de dertilhørende udgivne bøger i Bedre Byggeskik en stor interesse for dansk bygnings- og boligarkitektur. Der findes i dag talrige eksempler på fine murermestervillaer, som er bygget med denne arkitektoniske grunduddannelse uden brug af uddannede arkitekter idet grundforståelsen for god arkitektur var på særligt højt niveau som følge af den grundige indlæring og undervisning.
Bedre Byggeskiks villaer og enfamiliesboliger er bygget efter simple og klare formgivningsprincipper. Former skulle være enten kvadradisk eller rektangulært. Udover det klare formsprog opnåede man samtidig en økonomisk gevinst ved at holde byggeomkostningerne nede ved en ren, minimal form. Som vi så det tidligere ved den hollansk-inspirerede renæssance holdt man unødig dekoration til et minimum udover gesimsbånd og en klar anmærkning af hoveddøren. Et vigtigt greb var, at få så meget "value for money" som muligt - derfor var tagetager altid udnyttet.
I forhold grundplanen er alle rumtyper klart definerede ved at "vise" sin funktion. (Entré, køkken, stuestue, opholdsstue osv.) Samtidig er opbygningen af rumforløbet logisk således, at starter ved entréen og gradvist som man bevæger sig igennem huset, bliver rumfunktionerne mere og mere private således at soveværelserne altid er placeret fjernest fra hoveddøren. På denne måde kan sige, at boligen synes opdelt i to: hvor den ene del er af social / udadvendt karakter, hvor man kan invitere gæster og leve et socialt liv. Den anden del af huset er derimod forbeholdt boligens beboere.
De klare hierarkiske skel, som boligerne indrammer harmonerer ofte ikke helt med, hvordan vi lever i dag. I dag findes der ofte ikke længere klare entydige hierarkier og adskillelse mellem funktion og rum. Dette stiller selvfølgelig store krav til fleksibilitet, som kan være en udfordring med Bedre Byggeskiks boliger. Vi ser ofte, og med god grund, at husene udvides med en tilbygning. I den sammenhæng er dog det vigtigt at holde sig for øje, at man udvider sit hus sådan, at den nye tilbygning harmonerer med det eksisterende hus. Bedre Byggeskiks huse og murermestervillaer ligger ofte som en flok samlet i et område. Dvs. at der er en sammenhæng mellem hvert hus, som tilsammen udgør en enhed af huse med samme materialer og proportioner. Ved tilbygning skal man stræbe efter, at arbejde videre med den eksisterende form, som ikke "råber for højt". Tilbygninger, der "arbejder mod" den allerede-eksisterende arkitektur kan i mange tilfælde være spændende, dog skal man her prøve at tilstræbe en tilbygning, der bidrager tll den samlede helhed.
Materialer. Så vidt det giver mening, er der god fornuft i at videreføre de samme materialer til den nye tilbygning.
Proportionering. Man kan med fordel proportionere tilbygningen en andelse mindre end det eksisterende hus. På den måde skaber man et fint hierarki mellem bygningerne. Omvendt kan man også bygge tilbygningen i samme størrelse som hovedhuset - dog stiller dette ekstra store krav til de små detaljer.
Detaljer. Det er selvsagt vigtigt, at man gør sig yderst umage med detaljeringen sådan at det nye hus udviser samme omhu som sin oprindelige nabo.
Form. Man kan sagtens bygge fine udestuer og andet, som ikke følger husets grundform så længe, der blot "bygges videre" med husets eksisterende detaljer og elementer såsom grundlinjer, vinduer, sprosser, rytme, overflader osv.
Rytme. Husene er altid opbygget med taktfaste vinduesrytmer. Derfor er det en god idé at prøve, at opretholde harmonien og undgå større voldsomme indgreb, der ødelægger rytmen.
Efterisolering. Udvending efterisolering skal helt undgås. Her skal man hulrumsisolere om muligt.
Farver. Man kan ikke gå helt galt i byen, hvis man holder sig indenfor paletten af jord- og naturfarver. Meget klare farver skal undgås.
Sokkel. Lysmalede sokler skaber en ubalance i menneskets perception. Sort- og mørkmalede sokler udstråler tyngde og flugter med soklens naturlige egenskab.
Tag. Et tegltag har en ofte vis stoflighed, som harmonerer fint med fx gesimsens detaljering.
Tagrender. Tagrender udføres i zink!
Kontakt os gerne, hvis du mangler hjælp eller vejledning til dit kommende byggeprojekt. Vi vejleder gerne om alle former for byggeprojekter og besvarer gerne dine spørgsmål.
Held og lykke med dit kommende projekt.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)