Guide til stråtage: Fordele, ulemper og levetid

Står du og skal bygge nyt hus eller blot nyt anneks og går du med tanken om at beklæde dit tag med strå, så læs med i denne korte guide til stråtage. Huse med stråtag findes primært i kystområder, hvilket får mange til at føle sig som om de er på ferie, når de ser dem. For at sikre, at de ikke forsvinder fra de danske kyster, arbejder mange kommuner aktivt for at bevare huse med stråtag og beskytter dem endda som kulturhistoriske bygninger som man kan se i flere områder i i Sønderjylland. I følgende artikel vil vi kort sagt forklare fordele og ulemper ved et stråtag.

Hvad er stråtag?

Rør er en sivplante, der primært vokser i sumpområder, hvilket er grunden til, at det primært blev brugt i området omkring Vadehavet. Da råmaterialet vokser igen og ikke behandles kemisk, er rør en meget økologisk byggemateriale.

Rørene høstes først efter den første vinterfrost, når planten har fået sin karakteristiske gyldenbrune farve. Efter høsten tørres stænglerne tilstrækkeligt, inden de kan anvendes. Da stråtage de senere år er gået hen og blevet populære i Danmark, kan den store efterspørgsel ikke længere dækkes af hjemlig høst. Resten af behovet dækkes af produkter fra udlandet (Specielt fra Tyskland og Holland), hvilket dog også påvirker råmaterialets økologiske balance negativt.

Dæk taget med stråtækt

I forhold til et almindeligt tegltag udgør stråtaget en større investering, både ved anskaffelse og ved den efterfølgende pleje. Netop derfor er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af materialet og udførelsen. Der er forskellige måder at beklæde et tag med rør. Man skelner mellem bundne, syede og skruede stråtage. Uanset hvilken metode der anvendes, er det vigtigt, at rørene er korrekt placeret og at taget har en hældning på mindst 45 grader, så fugt, der rammer taget udefra, ikke trænger for dybt ind. Hvis fugten kun trænger et par centimeter ind i den typisk op til 35 cm tykke lag af rør, kan taget hurtigt tørre igen og have en længere levetid.

Fordele og ulemper ved et stråtag

Udover dets æstetik og bevarelse af en gammel tradition har stråtag også andre fordele. Materialet har meget gode isoleringsegenskaber, hvilket gør, at varmen i huset holdes godt på plads. Når strået er korrekt forarbejdet, er det desuden et meget holdbart materiale, som også, som nævnt før, har en god økologisk balance.

En ulempe er det høje plejebehov for det naturlige materiale for at kunne nyde et stråtag i lang tid. Især belægninger som mos, alger og skimmel, hvor fugt samler sig, kan føre til hurtig forfald af strået, hvorfor pleje er særlig vigtigt. Det skal også bemærkes, at stråtage er mere brandfarlige end almindelige tagsten. Gennem forskellige ekstra brandsikringssystemer kan overgangen af ​​ilden til bygningens indre i det mindste bremses i tilfælde af brand. Strået kan også gøres mindre modtageligt for brande ved at påføre en brandbeskyttende belægning. Ikke desto mindre skal ejere af huse med stråtag regne med en dyrere forsikring.

Hvor længe holder et stråtag?

Hvor længe et stråtag præcis holder, er svært at sige, da dets levetid afhænger af mange forskellige faktorer, såsom kvaliteten af ​​materialet og dets forarbejdning samt vedligeholdelse af taget. Under de rette forhold holder et stråtag dog i gennemsnit mellem 30 og 50 år, og under optimale forhold kan det endda vare op til 100 år. For at få mest muligt ud af dit stråtag anbefales det at få det inspiceret og rengjort en gang om året.

Vi ønsker dig held og lykke med dit kommende boligprojekt.