Danske boliger er stilrene, farverne dæmpede og tit med enkelte pastelfarver som det sparsomme farverige indslag. Vi oplever dog i højere grad disse år, at os danskere bliver mere modige med farvevalget til boligen. I mange år har de hvide vægge med enkelte andre indslag været normen. Det ændrer sig stille og roligt nu i en retning, hvor både stoflighed, materialitet og farver spiller en større rolle ved boligindretning. Vi vil gerne have eksponerede trævægge, trælofterne behøver ikke at blive malet, trælammeler skaber varme og der er mange flere tendenser som disse, der vinder ind. I denne artikel fokuserer vi dog på valg af farver og hvad det kan gøre for boligen.
Den nemmeste måde, at vælge de bedste farver til boligen, er at starte med de farver, du godt kan lide. Når du starter med de farver, du synes er gode, er du ikke bundet af traditionelle farveskemaer eller til en bestemt dekorationsstil. Med din yndlingsfarve som din grundfarve, kan du så bruge den til at skabe et farveskema omkring den. Dine yndlingsfarver kan være den perfekte "grund-inspiration", som så danner basen til din nye farvepalet til hele hjemmet eller til stuen, hvis det bare er et enkelt rum, der trænger til noget nyt.
Magasiner, kataloger og sociale medier er gode steder at starte for farveinspiration og generelle boligtips. Forhandlersider på nettet kan også være inspirerende med deres inspirationsbilleder, hvor du kan se farverne anvendte, som så kan vise dig måder at bruge de pågældende farver i dit eget hjem. Sociale medier som Pinterest og Instagram er nok det bedste sted at starte. Pinterest i særdeledeshed er et virkeligt godt sted, hvor du skal lave moodboards, så du nemt kan gemme og vende tilbage til. Det gode med Pinterest er, at siden viser mange lignende billeder med lignende farver, så du hurtigt kan danne dig et overblik om den farve du kigger på er god i forskellige indretninger med forskellige typer af møbler. Derudover er Pinterest en fantastisk hjemmeside til at kigge på arkitektur, boligindretning og nye huse af alle slags.
Du behøver ikke studere farveteori i dybden for at få gode ideer fra et farvekort. Det gode er, at et farvekort hurtigt kan skabe idéer og nye farvesammensætninger. Ved at dreje på hjulet kan du se, hvordan farverne kan relatere til hinanden og måske lære lidt grundlæggende i farveteori. Eller i hvert få få dig et overblik over, hvilke der passer godt sammen. Selvom du måske ikke vil skal male hele boligen i de nøjagtige farver, du ser på hjulet, kan du vælge nuancer af disse farver som en start.
Fundamentet for alle farver er de tre såkaldte primærfarver: rød, blå og gul. Hvis man så blander primærfarver med hinanden har vi det, vi kalder sekundære farver: lilla, orange og grøn. Du kan så blande hhv. hvid og sort i. Ved at blande sort i, bliver farven mere mættet og ved at blande hvid i, bliver den det mindre.
Hvor meget lys et rum får, kan i høj grad påvirke den farve, du vælger du vælger til boligen. Mens lavendelfarven, du måske brugte i køkkenet, kan se godt ud, når solen skinner, kan den se grålig ud uden dagslys. Det skyldes, at forskellige lystemperaturer fremkalder undertonerne af farven, som vi måske ikke ser, når vi ser prøverne nede i butikken. Et godt fif, er at prøve den farve du overvejer på en lille del af væggen og se på den på forskellige tidspunkter af dagen for at sikre, at du kan lide den med forskelligt dagslys. Det samme gør sig gældende om aftenen, hvor lysets temperatur påvirker væggens farver i enten en mere rødlig eller hvid tone afhængigt af dine lyskilder.
Undgå også at teste farveprøverne i et helt tomt rum uden møbler. Selvom du måske lige er flyttet ind i et nyt hus eller vil tømme rummet, før du begynder at male, er det en god idé at beholde nogle møbler i rummet, mens du vælger en farve, for at sikre at nuancen fungerer sammen med de andre farver i rummet. Og specielt de store møbler. Her er det værd at overveje om farverne skal matche møblerne eller skabe en kontrast. Ved at matche møblerne handler det ikke om finde farver, der identiske, men at finde farver, der lægger sig op ad med en anden tone. Et eksempel kunne være at du har en flot lænestol i en klar grøn farve, hvor det kan give mening at male væggen bagved i en mere sart grøn. En anden vej at gå er, at skabe kontrast mellem både farverne i mellem og mellem farve og møbel.
I det tildælde skal vi gå efter komplementærfarver. Her kan det være en god at hive fat i et farvehjul for at danne sig et overblik. Komplementærfarver er de farver, der ligger overfor hinanden i farvehjulet. Rød er fx. komplementærfarve til grøn. Gul er komplementærfarve til lilla osv. Hvis du fx kigger på et maleri af Van Gogh vil du se, hvordan han anvender komplementærfarver til at skabe kontrast og balance i sine malerier og det samme kan du gøre i boligen. Nøglen er her, at skabe balance således at den mindst iøjnefaldne farve optager mest plads. Øjet kan nemlig ikke lide at kigge på to farver af eksakt samme mængde. På den måde opnår du balance i regnskabet.
Hvis du fx kigger på et maleri af Van Gogh vil du se, hvordan han anvender komplementærfarver til at skabe kontrast og balance i sine malerier og det samme kan du gøre i boligen.
Semi-glass maling er skinnende og reflekterer lys og derfor et godt valg til visse områder af hjemmet, især køkkenet og badeværelset. Semi-gloss giver en flot skinnende finish uden at skinne helt igennem som højglans. Den er samtidig nem at tørre af og rengøre.
Højglans anses for at være den mest vaskbare og dermed den mest holdbare, af de glossy nuancer. Højglans maling er samtidig den mest reflekterende. Nuancen har et lavt koncentration af pigment, der gør at malingens bindemiddel reflekteree lyset effektivt og giver den derfor den højglansende, strålende finish. Højglans er ret let at holde ren, men kan samtidig være svær at male ordentlig, så vælg pensler og ruller med omtanke.
Eggshell er måske ikke så holdbar som de andre toner selvom den kan være et fint valg til stue og soveværelser. Hvis du er på udkig efter en maling med en smule glans, som ikke er ikke højglans, er eggshell en god mulighed. Det er her nyttigt at bemærke, at jo højere glanskomponenten i malingen er, eller med andre ord jo blankere malingens finish er, desto lettere er det at se ujævnheder i væggens overflader.
En god strategi er, at vælge 2-3 farver ud og gå med dem. Det må gerne være farver, der peger i lidt forskellige retninger og som samtidig komplementerer hinanden. Fx. to lyse lyse nuancer og den sidste, der så stikker lidt ud. Her er det vigtigt at skabe balance sådan at det ikke er 3 vilde farver, der alle kæmper om opmærksomheden. Et godt fif er, at vælge den sarteste farve som base og så bevæge sig stille og roligt op således at den mest hidsige farver bruges i mindst omfang. Et eksempel kan være en væg i basefarven, gardin i den sekundære farve og et mindre møbel i den hidsige kontrastfarve. På den måde skaber du en harmoni mellem de forskellige elementer i boligen.
Et godt fif er, at male et helt rum i samme farve, hvis du har mod på det. På den måde kan du skabe den stemning, som du synes passer dit rummets funktion. Hvis du igen har mod på det, kan kontoret være gult og inspirerende. Spisestuen kan måske være dyb blå for at skabe en intens stemning. Dette er blot ment som inspiration for at tydeliggøre, hvad der stemningsmæssgt er muligt at skabe med blot farver.
Kontakt os gerne, hvis du mangler hjælp eller vejledning til dit kommende bygge- og boligprojekt. Vi vejleder gerne om alle former for arkitekturprojekter og besvarer gerne dine spørgsmål.
Held og lykke med dit kommende projekt.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.